søndag den 28. februar 2010


Jydeholdet var fuldtalligt i dag, så vi blev foreviget. Det er simpelthen så skønt med så seriøse hundevenner, så kan man få noget godt modspil.

Jydetræning

Vi er lige kommet hjem efter en formiddag med Jydeholdet. Det blev en formiddag med forstyrrelser, og de var noget større end Flint på dette tidspunkt i hans liv kunne håndtere. Han er i den daglige træning meget fokuseret på mig, og han er vild med at lave noget med mig. I dag kiksede samarbejdet, der var flere hunde i den forholdsvis lille ridehal, og han kunne slet ikke koncentrere sig. Men når man er lige knap 9 mdr. og hormonerne kører, er det vel hvad man kan forvente ? Han begyndte at lette ben for en 2-3 uger siden, så jeg ved at hormonerne rører på sig pt. Hestepærerne og i det hele taget underlaget var alt for spændende, så nu vil jeg forsøge at finde en ridehal til noget enetræning. Jeg kører nu og og snakker med en ridehalsejer om lån i dagtimerne til træning. Heidi har i dag taget billeder af Flint, så der kommer billeder, så snart jeg får dem.