lørdag den 2. januar 2010

Nyt år

Så er vi kommet ind i det nye år, vi voksne kom let og hyggeligt ind i det nye år. Det går jo desværre ikke helt så let for mine hunde. Taffy er ligeglad - forstået på den måde, at han er lettere stresset, men vist egentligt bare fordi der er så meget uro, han er i hvert fald ikke bange for fyrværkeri. I aftes gik jeg en tur med hundene hver for sig, da der stadig blev skudt lidt rundt omkring. Taffy stoppede op da der røg 3 raketter op fra haven vi gik forbi, men kun fordi han lige skulle se hvad det var. Fanny er meget bange når det rigtigt går løs, hun var ret rolig i dagene før, også hvis der røg en enkelt raket eller et knald, men nytårsaften var hun virkelig urolig. Hendes pupiller fyldte hele øjet, hun kunne slet ikke finde ro, bortset fra når hun fik et ben eller en tallerken med leverpostej smurt ud i et tyndt lag, men ingen af delene holder jo en hel aften. Vi har DAP i kontakten og alle hundene fik Zylkene op til 1 uge før. Flint havde aldrig oplevet noget lignende, i dagene op til nytår gøede han hver gang der lød knald udenfor, men det stoppede da heldigvis nytårsaften. Han var urolig men ikke voldsomt bekymret. Vores yngste datter var hos os og fejrede aftenen, hun planlægger at få hund i løbet af 2010, så der er chance for at har 4 hunde næste år, hvis hun ikke er hos os afleverer hun jo nok en hund til "pensionen" i Biersted. Flint er nu tilmeldt sin første lydighedsprøve i maj i Aalborg, jeg er flittigst til træning, når jeg har en frist hængende over hovedet.
Jeg starter nye hold op i Nørresundby søndag 17. januar, jeg har ikke helt opgjort endnu om både sandkasse- og klasse 1 holdet er fyldt op. Jeg skal have tjekket hvem der er tilmeldt og hvem der har betalt.