søndag den 6. december 2009

Siden sidst

I dag bliver Flint 6 mdr., han udvikler sig meget og i positiv retning.
Sidste søndag var han med på et kurus i apport hos DKK (for instruktører) med Irene Jarnved.
I denne weekend var han med på mit første weekendkursus i min klikkertræneruddannelse med Karen Ulrich. Det var et fantastisk kursus, Karen er virkelig professionel. Karen har ikke "a one tracked mind" hun er meget lydhør, hun har ALTID en masse råd og løsninger på lager. Lørdag introducerede Karen klikkeren og vi lavede kontakt og fristeøvelser. Om eftermiddagen lærte vi om target og igangsætning af adfærd. Søndag lærte vi om operante procedurer, trænede fastholdelse af adfærd, systematisering af træning (den del de fleste af os gør alt for lidt ud af , tror jeg, jeg skal i hvert fald blive bedre til det i egen træning) og træning af apport. Så lidt afslutning og det var det kursus. Desværre er 2. weekend først i februar og 3. og sidste weekend i april, det havde været fint med en enkelt måned imellem kurserne. VI TØRSTER EFTER NÆSTE KURSUS. Jeg fik en masse deltaljer på plads med Flint, og vi havde nogle gennmbrud i træningen, så et kanongodt kursus.